Hvordan ville du mon reagere, hvis du en dag så en mus løbe hen over dit køkkenbord eller kigge ud med store øjne fra en krog i dit hjem? Vores bud er, at du nok ville ryste lidt i kroppen og tænke, at det var en ulækker gæst at få besøg af!

Og ja, det er bestemt ikke lækkert at få besøg af denne lille gnaver, for musen kan sprede sygdom og kan ødelægge dit hjem.

Musen kan gøre dig syg!

En mus smitter ikke lige så slemt som en rotte gør. Men det betyder ikke, at musen ikke kan gøre dig syg. Hvor rotten kan medføre mere seriøse sygdomme som f.eks. Weils sygen, er musen mere i stand til at gøre dig sengeliggende i nogle dage.

Smitte sker ofte via de madvarer, du har i dit køkken. Musen er nemlig glad for at gå i dine fødevarer, men glemmer alt om at være en god gæst, da den urinerer og det der er værre på maden. Er der tegn på, at en mus har været i nogle af dine fødevarer (se efter gnavede eller kradsede huller), skal du derfor kassere den straks!

Musen kan skade din bolig!

Foruden at være i stand til at gøre dig syg, så kan musen gøre skade på dit hjem. Musen er kendt for at elske at gnave og kradse i alverdens materialer. Det kan blandt andet betyde, at den laver små skader på betræk, møbler og andet. Desuden elsker musen at gnave i ledninger og isoleringsmaterialer! Det kan ødelægge de ledninger, der løber i huset – og faktisk forårsage brand!

Sådan får du musen væk

Når det kommer til bekæmpelse af mus, er det værd at overveje, om ikke de gamle fælder er ved at være forældede. Foruden at være mere besværlige, skal de tjekkes for døde mus løbende. Installer i stedet en Gnaversirene, som fortrænger dyrene via ultralyd. Ultralyden kan ikke høres af mennesker, men får musen til at tage flugten.